Velkommen til Smykkekunstneren.dk
Vi bruger cookies til at forbedre funktionaliteten af vores webshop og indsamle statistik. Du kan selv til- og fravælge de cookies, du vil give samtykke til. Læs vores cookiepolitik her, hvor du også altid kan ændre dit valg af samtykke. 

Handelsbetingelser

I de følgende afsnit beskrives vores: 

1. Handelsbetingelser 
2. Persondatapolitik
3. Cookiepolitik 

1. Handelsbetingelser for Smykkekunstneren.dk 
Nedenstående handelsbetingelser er gældende for køb af varer på Smykkekunstneren.dk og bør altid gennemlæses af køber forinden gennemførelse af en købsaftale.
Al handel på Smykkekunstneren.dk foregår mellem dig som kunde og undertegnet firma:
Rolf Magnussen Design ApS
Tårnfalkevej 18, 2650 Hvidovre
E-mail: kontakt@smykkekunstneren.com 
Tlf: +45 70 23 00 29
CVR. nr. 36948167

Hvordan køber jeg en vare på Smykkekunstneren.dk?
Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.
Klik først på "læg i kurv" ud for den vare, du ønsker at købe. Når du er klar til at gennemføre dit køb, Gå til "vis kurven" linket i øverste højre hjørne. Her får du vist din indkøbskurv. Tryk på bestil og udfyld kontaktoplysninger og vælg din betalings- og leveringsmetode. Først når du har klikket ja til "accepter handelsbetingelser" og "Gennemfør køb", modtager vi din ordre, og du får en ordrebekræftelse pr. mail. Hvis du ikke modtager en mail, så check dit spamfilter. Kontakt os, hvis du stadig ikke har modtaget en ordrebekræftelse. Når vi har færdigbehandlet din ordre, modtager du en mail fra os med Tracking nummer på din forsendelse eller besked om, at din vare kan afhentes, hvis du har valgt afhentning.


E-mærket virksomhed
Smykkekunstneren.dk er certificeret med E-mærket, så du kan føle dig tryg, når du handler på vores webshop. 4 dage efter du har gennemført din ordre, vil du modtage en email fra E-mærket med en anmodning om at få din feedback på, om du har været tilfreds med handlen på Smykkekunstneren.dk. Din feedback er vigtig, da det er afgørende for os, at vores kunder oplever god service. Dine kommentarer vil ikke blive delt med andre end personale ved smykkekunstneren. Du kan læse mere om, hvordan du er sikret, når du handler på en e-mærket webshop hos e-mærket

Betalingmuligheder 

På Smykkekunstneren.dk kan du betale sikkert med:
- MobilePay
- Dankort/Visa
- Visa
- Visa Electron
- Mastercard
- Maestro
- ANYDAY delbetaling
- Bankoverførsel   

Reservation af købsbeløbet ved brug af udenlandske kreditkort eller MobilePay
Når du betaler med MobilePay eller udenlandske betalingskort som VISA, MasterCard, Maestro og Visa Elektron sker der en reservation af købsbeløbet på din konto med det samme. Benytter du et af disse betalingsmidler accepterer du herved, at pengene reserveres på dit kort eller konto, indtil:
- vi afsender din vare eller
- pengene er frigivet ifølge aftale med din kortudbyder.
Dette gælder ikke for Dankort. 
Vi hæver først beløbet fra dit kreditkort samme dag som varen afsendes.
Du kan læse mere om reglerne for reservation på dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Kreditkort og sikkerhed
Når du gennemfører dit køb ved brug af kreditkort, vil du blive mødt af et betalingsvindue, hvor du skal afgive dine kreditkortoplysninger. På grund af et nyt EU krav om skærpet sikkerhed ved online betalinger, vil du afhængigt af købsbeløbets størrelse, skulle bekræfte din identitet enten via MitID eller via en SMS kode fra din bank. Du kan læse mere om de nye regler, og hvordan du handler sikkert online hos NETS.EU.

Smykkekunstnerens webshop benytter DanDomain betalingssystem ved navn Onpay. DanDomain lever op til alle de sikkerhedskrav, der er stillet og er godkendt og certificeret af Nets. Al kommunikation mellem DanDomain Betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se de data, som udveksles. Ligeledes krypteres data, der sendes mellem DanDomain Betalingssystem og Nets betalingsserver. DanDomain Betalingssystem er PCI-certificeret (Payment Card Industry Security Standard) og lever op til det nye EU krav.  

Anyday om delbetaling
I samarbejde med Anyday tilbyder vi dig, at du kan købe dine varer i dag og dele din betaling op over flere måneder. Delbetaling med Anyday koster dig ikke noget, og der er ingen pludselige renter eller gebyrer. På alle vores produkter over 300 kr. vil du se Anydays price-widget, ved at klikke kan du få information omkring Anyday og se, hvordan betalingsplanen for dit køb vil se ud.

Anyday fungerer således, at du vælger dine ønskede produkter. Herefter vælger du at betale med Anyday. Er du ikke allerede oprettet hos Anyday, skal du igennem en hurtig oprettelsesproces, hvor du opretter dig med dit NemID. Du betaler første rate af købet med det samme. Det resterende beløb vil dernæst blive fordelt ud over de efterfølgende måneder, hvor Anyday automatisk trækker beløbet på den sidste bankdag i måneden. Du kan altid se, hvornår du skal betale, og hvad du skal betale.
Du kan købe for helt op til 30.000 kr. med Anyday. Vi betaler som forretning et transaktionsgebyr til Anyday for at sikre, du altid kan dele din betaling rente- og gebyrfrit. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med ANYDAY ophøre automatisk. Læs mere om betingelser for køb med ANYDAY under Køb og Betaling

Bankoverførsel
Vi modtager også betaling via bankoverførsel fra Danmark. Betaling skal ske til:
Jyske Bank, Reg.nr.: 5025, Kontonr.: 1387234
Angiv venligst dit ordrenummer ved overførslen. 
Bemærk ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen!

Leveringsbetingelser

Der leveres udelukkende via Post Nord til adresser i Danmark, dog ikke Færøerne og Grønland. Vi kan også levere til Sverige, dog vil fragtpriser og leveringstid være forskellig fra levering i Danmark.

Vi har 1-3 dages (hverdage) leveringstid på graverede varer og op til 7 dages leveringstid på håndlavede smykker. Det vil stå anført ved produktbeskrivelsen, hvor lang leveringstiden er på det enkelte produkt. Vi tager forbehold for, at Post Nord i sjældne tilfælde kan forsinke leveringen, så leveringstiden på 1-3 dage ikke kan overholdes. Der vil blive pålagt en forsendelsesomkostning på 40 kr. ved levering til PostNord valgfrit afhentningssted og 58 kr. ved PostNord omdeling. Alle priser er inkl. moms. 

Vi tilbyder fragtfri levering i Danmark med PostNord Valgfrit Afhentningssted ved køb over 700,00 DKK. 


Varer der sendes til Post Nord Valgfrit afhentningssted SKAL afhentes indenfor 7 dage ellers returneres pakken til os med et ekstra fragtgebyr, som du vil blive pålagt ved genfremsendelse af varen. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din vare, så du har mulighed for at sørge for afhentning af varen inden for 7 hverdage.

Varer, der sendes med Post Nord omdeling vil blive forsøgt afleveret 1 gang til privat adresse, hvorefter pakken vil blive indgivet til nærmeste posthus, hvor du først kan hente varen dagen efter. Vælg derfor kun omdeling, hvis du er sikker på at være hjemme. Hvis du ønsker pakken skal stilles ved privat adresse, er det en aftale, du selv skal indgå direkte med Post Nord om flekslevering, hvilket er et anliggende mellem dig og Post Nord. Du kan læse mere om Post Nord modtagerfleks her.

Priser for levering til Sverige kan ses, når du udfylder din bestilling. Læs mere om fragt og levering her

Fortrydelsesret og betingelser
Du har 14 dages fortrydelsesret med undtagelse af graverede eller specialfremstillede varer, når du handler hos Smykkekunstneren.dk. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, køber/bestiller har modtaget varen. Ved returnering betaler du selv fragtomkostninger, medmindre der er tale om en reklamation. 

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til os eller benytte denne fortrydelsesformular og sende den på mail til os på: kontakt@smykkekunstneren.com. Din mail må meget gerne indeholde:

  • Navn og adresse
  • Email og tlf. nr.
  • Kunde nr. (se faktura)
  • Ordre nr. (se faktura)
  • Faktura nr. (se faktura)

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

I følgende situationer gælder fortrydelsesretten ikke:
1. Varer, som har fået et tydeligt personligt præg. Dette gælder varer, der er bestilt med en personlig inskription ved lasergravering, fræsning eller stempling. 
2. Varer der er bestilt i specialmål eller specialstørrelser, som ikke i forvejen kan vælges standard på smykkekunstneren.dk.
3. Andet arbejde, der udføres af Smykkekunstneren.dk efter anmodning om reparationsarbejde ved varer, der ikke er købt på Smykkekunstneren.dk eller specialdesignede varer.


Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du sender varen inkl. fakturaen i forsvarlig emballage lignende den, du modtog varen i til:
Rolf Magnussen Design ApS, Tårnfalkevej 18, 2650 Hvidovre.

Du skal selv betale for, at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens og emballagens stand ved brug af fortrydelsesretten
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Herunder hører, at du hæfter for brudt emballage (medhørende gaveæske), såfremt emballagen ikke vil kunne tages i brug på ny. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens og emballagens handelsmæssige værdi. Det er Rolf Magnussen Design Aps, der fastslår varens og emballagens stand ved modtagelse af returvaren.

Pengene tilbage, hvis du fortryder dit køb 
Hvis du fortryder dit køb, returnerer vi det totale beløb, du har indbetalt til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Vi vil dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur og konstateret varens og emballagens stand.
Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet og oplyst os herom. 

Reklamation
Smykkekunstneren.dk yder jf. købeloven 24 måneders reklamationsret på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Se i øvrigt vejledning om brug og vedligeholdelse af vores produkter her.

Du kan som udgangspunkt få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og efter aftale. Rolf Magnussen Design ApS forbeholder sig retten til at undersøge varen, før der tages stilling til, om du i henhold til købeloven, har ret til reklamation af varen. Rolf Magnussen Design ApS giver dig hurtigst muligt besked om, hvorvidt og hvordan den enkelte reklamation håndteres.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget eller burde have opdaget manglen ved varen. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage lignende den, du modtog varen i inkl. fakturaen. Husk at medsende en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger i forbindelse med en reklamation.

Såfremt Rolf Magnussen Design ApS afviser, at der er tale om en reklamation på varen i henhold til købeloven, afholder du selv returomkostningerne. Reklamationer sendes eller indleveres efter aftale til: 
Rolf Magnussen Design ApS, Tårnfalkevej 18, 2650 Hvidovre.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Forbehold for lettere farve- og strukturforskelle i glassmykker og glasfigurer
Smykkekunstneren.dk tager forbehold for, at der ved visse glastyper kan forekomme lettere farve- og strukturforskelle i forhold til det billede, der er vist på webshoppen, dog uden at glasvarens generelle udtryk vil variere fra det viste billede. Farve- og strukturforskelle skyldes glastypens art, der kan variere fra glasfabrikantens side.

Forbehold for oxidering eller slitage af sølvsmykker
Med tiden vil smykker af sølv oxidere, hvilket medfører, at sølvet får en sort nuance. Det sker ved påvirkning af vejr og vind, herunder især ved kontakt med sved. Rhodinerede og forgyldte sølvsmykker er i højere grad beskyttet mod oxidering, men forsvinder ved slitage eller forkert vedligeholdelse. Der gives ingen garanti på varigheden, da det er individuelt.

Fortrolighed og persondata
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for nødvendige kontaktoplysninger. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger udelukkende med det formål at kunne levere varen til dig. Oplysninger afgivet til Smykkekunstneren.dk i forbindelse med en ordre videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Personoplysningerne registreres hos Rolf Magnussen Design ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: kontakt@smykkekunstneren.com. 

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Smykkekunstneren.dk /v Rolf Magnussen Design ApS på kontakt@smykkekunstneren.com eller Tlf: +45 70 23 00 29. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb på Smykkekunstneren.dk, skal du kontakte Rolf Magnussen Design ApS. Hvis det mod forventning ikke lykkes at finde en løsning, henvises du til: Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 8. marts 2023

2. Persondatapolitik

Dataansvarlig 


Rolf Magnussen Design ApS, Tårnfalkevej 18, 2650 Hvidovre, CVR-nummer 36948167 ejer Smykkekunstneren.dk og er således dataansvarlig for de data, der indhentes og behandles i forbindelse med et køb på Smykkekunstneren.dk. Ved indsamling og anvendelse af persondata overholder vi alle relevante lovbestemmelser. Vi opbevarer kun persondata, så længe det er relevant for et køb og for den juridiske forpligtelse, vi er pålagt i forhold til regnskabs- og skattelovgivning. 

Databehandlere

Smykkekunstnerens webshop og betalingssystem leveres af DanDomain A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg, CVR. 29412006. Dandomain fungerer således som vores primære databehandler. Alle persondata som oplyses i forbindelse med et køb på vores webshop, vil blive opbevaret i DanDomains datacentre. Endvidere behandles relevante personoplysninger i regnskabsprogrammet e-conomic i forbindelse med udarbejdelse af en faktura. 

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Oplysninger vi indsamler og hvorfor

Når du foretager et køb hos os, har vi brug for at indhente visse kontaktoplysninger for at kunne gennemføre handlen. Vi indhenter oplysninger som; navn, e-mailadresse, faktureringsadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra faktureringsadressen), telefonnummer og betalingsoplysninger. Ligeledes opbevarer vi data, hvis du sender os spørgsmål, reklamationer, returvarer o.lign. 

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Hvis du har bestilt levering af din vare med eksempevis PostNord, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til PostNord med henblik på forsendelse af dine vare. 
Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse og en leveringsbekræftelse med track and trace nummer, hvis du har bestilt fragt. Alternativt, hvis vi har brug for at komme i kontakt med dig i forbindelse med en specifik ordre.
Da vi har aftale med e-mærket om kunde og fragtscore vil dine almindelige kontaktoplysninger blive delt med e-mærket. 

Du vil efter at have modtaget din ordre modtage en mail, som vi ville sætte pris på, at du besvarer. I denne kan du give udtryk for om du har været tilfreds med dit køb på Smykkekunstneren.dk. Mailen udsendes i samarbejde med e-mærket, og vi har indgået en databehandleraftaler med e-mærket, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger. Oplysninger behandles desuden ud fra et såkaldt Zero Knowledge princip. Det vil sige, at de oplysninger du afgiver i videst muligt omfang er anonymiseret.
 
Når du betaler for en vare med dankort via vores betalingsløsning Onpay, vil al dataudveksling mellem Onpay Betalingssystem og kortindehaveren foregå via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se de data, som udveksles. Ligeledes krypteres data, der sendes mellem Onpay Betalingssystem og Nets betalingsserver. Onpay Betalingssystem er PCI-certificeret (Payment Card Industry Security Standard) og ejes af Dandomain A/S. 

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata

  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed. 
Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du altid tage kontakt til os. 

3. Cookiepolitik og Cookie samtykke

Når du benytter vores webshop accepterer du brugen af nødvendige cookies, som sørger for, at det er muligt at handle på vores webshop. Nødvendige cookies, skal vi ikke indhente samtykke til, og derfor kan du ikke fravælge nødvendige cookies. Du kan derimod selv vælge om du vil acceptere alle øvrige cookies eller kun nødvendige cookies. Når du trykker "Accepter" eller "Accepter Alle" giver du dit samtykke til brugen af de cookies, du har til- eller fravalgt. Det betyder, at du giver tilladelse til, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter, herunder Google Analytics), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies.


Du har altid mulighed for at ændre/trække dit samtykke til cookies tilbage ved at klikke her 

Hvad er en cookie og hvorfor bruger vi cookies?  

En cookie er en lille datafil, som gemmes på din computer, mobil, tablet eller lign. når du anvender vores webshop. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies hjælper os med at få overblik over dit besøg på webshoppen, og er nødvendige for at visse funktionaliteter i shoppen virker. Cookies husker fx hvad du har lagt i indkøbskurven, og om du tidligere har besøgt vores webshop, medmindre du har ryddet dine cookies imellemtiden.  

På vores side anvender vi følgende typer af cookies:

Nødvendige/Tekniske
Tekniske cookies er nødvendige for, at webshoppen fungerer, som den skal. Som navnet angiver, har de kun teknisk betydning og dermed ikke nogen indvirkning på din privatsfære, idet de ikke registrerer, hvad du søger efter på andre hjemmesider. Nødvendige cookies gemmes i 365 dage.

Funktionelle
Funktionelle cookies anvendes for at huske dine præferencer ved at huske de valg og indstillinger du foretager på webshoppen, det kan f.eks. dreje sig om, hvilke varer du har lagt i kurv. Du kan fravælge funktionelle cookies ved at sætte hak i boksen funktionelle cookies.

Statistiske
Statistikcookies bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af webshoppen. De indsamlede oplysninger kan f.eks. indgå i analyser af, hvilke informationer der er mest populære på siden, så bliver vi opmærksomme på, hvad der skal være nemt at finde på siden. Du kan fravælge statistiske cookies ved at sætte hak i boksen statistiske cookies.

Markedsføring 
På Smykkekunstneren.dk benytter vi Google Analytics til at indsamle statistik på nogle af vores annoncer, for at vi kan målrette og forbedre brugen af vores webshop. Via Google Analytics kan vi se oplysninger om fx hvilke søgeord, der benyttes, hvilke sider der besøges og hvor længe samt hvilken browser, der anvendes. Google behandler i den sammenhæng den IP adresse, der besøger webshoppen.

Google Analytics gemmer cookies i op til 730 dage, og Cookies i forbindelse med adgang via en Google Annonce gemmes i 1 dag. 
Du kan fravælge cookies til markedsføring ved at sætte hak ud for boksen.

Sådan undgår eller sletter du cookies

Hvis du ønsker helt at undgå cookies, kan du gøre det ved at blokere alle cookies via indstillingerne i din webbrowser. Det kan dog påvirke funktionaliteten af vores webshop, hvis du fravælger cookies, heriblandt muligheden for at benytte indkøbskurven. Du kan også slette/rydde dine cookies, så snart du forlader vores webshop, så du ikke efterlader såkaldte spor efter dit besøg.  

Forskellige webbrowsere bruger forskellige metoder til håndtering af cookies, men de fleste browsere har genvejsfunktionen CTRL + SHIFT + DELETE samtidig, hvis du bruger PC. Eller også kan du følge vejledningen fra de forskellige webbrowsere nedenfor for at konfigurere dine browser-indstillinger *.
Google Chrome
Safari
Firefox
Microsoft Internet Explorer (IE)

Du kan også finde yderligere information: https://erhvervsstyrelsen.dk/saadan-undgaar-du-cookies