Velkommen til Smykkekunstneren.dk
Vi bruger cookies til at forbedre funktionaliteten af vores webshop og indsamle statistik. Du kan selv til- og fravælge de cookies, du vil give samtykke til. Læs vores cookiepolitik her, hvor du også altid kan ændre dit valg af samtykke. 

Om Smykkekunstneren.dk

Hvem er Smykkekunstneren?

Smykkekunstneren.dk ejes og drives af Rolf Magnussen Design ApS. Vi er en lille danskejet virksomhed, som designer, fremstiller og sælger smykker, dansk design og brugskunst med et særligt fokus på gravering af gaveartikler. Vi lægger vægt på at skabe dansk design af høj kvalitet og med et unikt og personligt udtryk. Produkterne fra Rolf Magnussen Design er håndlavede og fremstillet i eget værksted i hovedstadsområdet.

Rolf Magnussen selv stiftede første gang bekendtskab med guld og sølvsmedefaget under et praktikophold i 1994 hos en guld- og sølvsmed, og har siden dengang haft en forkærlighed for smykkedesign og brugskunst. Han blev siden uddannet finmekaniker, hvor hans fokus har været på bearbejdning af små detaljerede emner med en særlig evne til at tænke kreativt og innovativt i brugen af materialer. 

I 2015 etablerede Rolf Magnussen smykkekunstneren.dk med en ambition om at kombinere sine håndværksmæssige færdigheder med sine kreative evner til at skabe smukke tidsløse designs i mange forskellige materialer herunder ædelmetaller, titanium, glas og rustfrit stål. 


I 2019 lancerede smykkekunstneren.dk en ny webshop platform og udvidede samtidig sortimentet indenfor dansk design, homeart og accessories med et specialiseret fokus på gravering. Smykkekunstneren.dk er autoriseret forhandler af Georg Jensen Design, Kay Bojesen, Piet Hein samt alle de øvrige brands, som vi løbende udvider vores sortiment med. Se hvilke øvrige brands, vi forhandler her




E mærket Webshop 

Smykkekunstneren.dk er certificeret med e-mærket, som er din garanti for en tryg og sikker handel. Vi sætter stor pris på vores kunders feedback og kan bryste os af en kundetilfredshed på 10 ud af 10. 




Lovpligtigt navnestempel

Vi er registeret med lovpligtigt navnestempel RSM hos Ædelmetalkontrollen under FORCE Technology, der er udpeget som myndighed til at kontrollere guldsmede, sølvsmede og smykkefremstillere, som bruger ædelmetaller i deres smykker eller kunst. Det er din garanti for at vores smykker er produceret af ægte materialer.